Ti ting der ville gøre mit liv nemmere

image

Søvnløshed kan gøre mange ting ved et ellers fornuftigt menneske, det har jeg kunne mærke på egen krop her på det seneste. Jeg får simpelthen de underligste tanker, og mange omhandler ting jeg syntes godt kunne være nemmere i min hverdag.

Her nedenfor har jeg samlet ti af dem og jeg er spændt på at høre om i kan nikke genkendende til nogen af dem. I er også meget velkommen til at smide en kommentar med jeres bidrag til listen – god fornøjelse!

1# Selvrensende bleer og flasker.
Kunne det ikke være skønt at bleer skiftede sig selv og sutteflasker rensede, sterilisere og stiller sig selv på plads? Det tror jeg da nok lige! Ja også opvasken og vasketøjet for den sags skyld, men jeg prøver på at holde det realistisk…

2# Webshops med dagligvare der faktisk levere her ude på bøhlandet.
Jeg er gang på gang blevet skuffet når jeg har kigget på hjemmesider som nemlig.com. Ideen er skide god – hvis man bor i byen og alligevel kun har 200 m ned til 3 forskellige supermarkeder, så kan man bruge deres service, men hvis man bor ude i “udkantsdanmark” hvor der er flere km til nærmeste dagligvarer forretning, så får man at vide de ikke dækker dette område… Logik? I think not!

3# Tøj der ikke kan vendes forkert – Især bukser.
Jeg ved ikke om det er ammehjerne, demens eller ren og skær uopmærksomhed, men hver gang jeg skal trække i tøj, så det næsten sikker som amen i kirken at jeg starter med at vende mit tøj forkert på én eller anden måde. Det er efterhånden ret belastende og lur mig om jeg ikke en dag kommer op i den lokale dagligbrugs med underbukserne yderst.

4# En “Hollywood pille” der gør man altid ser perfekt ud når man står ud af sengen, ligesom de gør på film.
Personligt ligner jeg døden fra Lübeck med savl i mundvigen og hår som en fuglerede bare jeg har taget en lille halv time på øjet. Men i Hollywood kan de åbenbart løbe for livet ude på en ø fyldt med dinoer, hvor det eneste der sker med udseendet er at håret går fra at være perfekt glat til at være perfekt krøllet… Ja selv makeuppen sad da stadig spot on selvom det skulle forestille hun havde både svedt, grædt og været ude i regnvejr. Som i kan høre har jeg set den nye jurassic park film – urealistisk!

5# Uendelig batteri på min telefon og evnen til også at kunne bruge begge hænder til at betjene den med.
Jeg løber altid tør for strøm og det faktisk pisse irriterende, for det sker altid når jeg er låst fast i sofaen med en sovende baby på min arm. Og det er altid den arm jeg skal bruge til at skrive med, derfor kunne det også være herre nice hvis jeg kunne betjene selvsamme telefon med den modsatte hånd.

6# En pille eller et usynligt skjold der gør jeg og børnene ikke kunne blive syge.
Der findes ikke ét menneske der er så overskuds agtig at de kan se det positive i syge børn, eller i at selv være syg og have børn – Aldrig er det sket!

7# Sund, fedtfattig, økologisk, fiberrig, politik korrekt morgenmad, middagsmad og aftensmad der lavede sig selv.
Det måtte også godt anrette sig selv på det helt rigtige RC porcelæn, tage det perfekte billede til instagram og poste det automatisk med tilhørende hashtags. Og så gjorde det da ikke noget hvis der også blev smidt en kage i puljen nu vi var igang.

8# At vinde et ordentligt beløb i lotto.
Altså jeg spiller ikke lotto, men det gør min kæreste og det jo næsten som selv at spille. Det køre automatisk over betalingsservice men alligevel er det kun 40 kr hist og her han vinder – Så kom da lige med den store gevinst, så skal jeg nok give en flødekaramel.

9# Et idiotsikkert fif til at få børn til at sove, som faktisk virker.
Youtube og Facebook er fyldt med videoer der hedder noget med ” Sådan får du en baby til at sove på 40 sekunder”, og fælles for dem alle er de ikke virker… Jeg prøvet, og selvom jeg ved det pis og papir, så prøver jeg alligevel når jeg ser en ny – for man ved jo aldrig.

10# En træningsvideo der var så effektiv man tabte sig bare ved at se den.
Jeg vil gerne ha’ tabt de her graviditetskilo, og jeg elsker at træne utrolig nok, men det ville da ikke være dårligt hvis man kunne se en video der var så god man tabte sig bare man så den – Så skulle man ikke til at finde tid til fitness midt i en allerede hektisk hverdag.

….Godnat!

2 Comments

  1. Pia B Hansen

    5. september 2015 at 22:34

    Hej
    Nu ved jeg ikke hvor du bor, men har du prøvet osuma.dk :)? Den er baseret på Coops forretninger og de er da de fleste steder.

    Vh Pia

  2. Pia B Hansen

    6. september 2015 at 20:14

    Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe 🙂 jeg har også overvejet at prøve det på et tidspunkt. Jeg glæder mig til at følge med i din blog – jeg er ny her 🙂

Leave a Reply