Alle indlæg,  Personlige indlæg,  Tumling og Tvillinger

Ska vi ik’ lave en snemand?

image

Jubiii, klokken 3 i nat vågnede jeg og så det det var godt i gang med at sne! Jeg blev som et lille barn og fik bare lyst til at rende ind og vække Tumlingen og hendes super-kusine for vi kunne komme ud og bygge snemænd – Jeg valgte dig at beherske mig selv, og prøve at lægge mig til at sove igen… Hvilket var MØG svært.

Jeg var ude af sengen en million gange, så skulle jeg lige tegne hjerter i sneen ud igennem soveværelse vinduet, filme hvor meget sne der kom, tage et par billeder, og ud og tisse fordi jeg var ved at tisse i bukserne af spænding fordi jeg knap nok kunne vente med at se hvad Tumlingen sagde til at komme ud og lege.

Sidst der var sne, havde Tumlingen kun lige lært at gå, så det eneste hun fik ud af det der, var at hun lærte hvordan det føles når man ryger med fjæset først ned i nyfalden sne – Hvilket hun syntes var KOLDT og det lagde en kæmpe dæmper på hendes begejstring hehe.

Så da det endelig blev morgen, kom Tumlingen i hendes rustning, og blev sendt ud for at bygge en snemand sammen med hendes super-kusine der var på besøg i dag, indtil jeg fik puttet drengene sådan jeg kunne følge trop.

Tumlingen og Super-kusine Mone fik bygget en fin lille snemand med et mærkeligt deform, dog meget karakteristisk hoved, og jeg måtte simpelthen gå i gang med et der var lidt større fordi det var flere år siden jeg havde lavet en sidst.

Jeg havde dog ingen hansker så super-kusine Mone blev lige bedt om at lave den midterste kugle sådan mine fingre ikke endte med at fryse af hehe.

Der blev fundet sten, grene og gulerødder, men lykken varede kort, for da hundene blev lukket ud snuppede de en næse hver og åd den… Sikke et jule eventyr siger jeg bare.

Ud og nyd sneen folkens <3 image

image

image

image

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *