Inspiration: Fra gallerihylde til krydderihylde

Denne krydderihylde er ikke som sådan en diy eller noget der har krævet nogen særlige evner fra min side. Ideen er simpelthen tyvstjålet fra Pinterest. Derfor hedder indlægget også bare “Inspiration”.

Fra gallerihylde til krydderihylde

Jeg havde længe søgt efter en minimalistisk krydderihylde hvor jeg kan opbevare mine krydderier synligt. De har nemlig længe bare lagt i en plastisk kasse i et af køkkenskabene, og derfor brugte jeg dem sjældent.

En dag opdagede jeg et billede på pinterest af en krydderihylde hvor der var blevet brugt en Billedhylde fra IKEA, og det var lige det jeg havde ledt efter. De fåes i 55 cm til 39 kr og 115 cm til 59 kr. Jysk sælger gallerihylder der hedder AGEDRUP på 115 cm til 80 kr og på 60 cm til 40 kr. Jem og Fix sælger nogen på 100 cm og på 50 cm. Det er dog kun i hvid, hvor IKEA og Jysk også har i sort. Så der er lidt forskellige billige steder man kan skaffe dem.

Krydderiglas og labels

De havde kombineret krydderihylden med IKEA’s 365+ IHÄRDIG krydderiglas. De koster kun 29 kr for 4 stk. Det dejlige ved disse glas er at de er gennemsigtige, ikke ret høje og så at de har to muligheder for doseringer i låget.

Som prikken over i’et havde de lavet sorte labels og sat på glasset. Der kan du bruge en Dymo Junior Prægemaskine. Det så SÅ fedt ud efter min mening, og var lige det jeg havde ledt efter.

Fra billedhylde til gallerihylde
De eneste 3 ting du skal bruge til dette projekt

 

En Dymo Junior har jeg fundet ved printerpatroner.dk til 99 kr. Der medfølger 1 rulle sort tape. Ved siden af kan du købe en pakke med 3 ruller tape i Sort, Rød og Blå, eller en pakke med 3 ruller sorte til 65 kr.

Alt i alt bliver det en meget enkel krydderihylde som passer ind i de fleste hjem.

Krydderihylde ud af en MOSSLANDA Billedhylde
Krydderhylde ud af MOSSLANDA Billedhylde på 55 cm

Leave a Reply