Alle indlæg,  Til børn og børneværelset,  Udendørs

Lav et skattekort til ungerne // Video diy

Alle forældre kender vel til de der weekender hvor ungerne er rastløse og har lidt for meget ild i røven? Sådan var mine i weekenden plus den ene var ramt af sygdom. Jeg var ved at løbe lidt tør for ideer til hvad vi kunne lave. Uanset hvad jeg foreslog så var svaret “Men mor, det er kedeligt!”

Okay så, jamen så må mor jo være kreativ.

Noget af det jeg husker bedst fra min barndom, var min mors evne til at finde på sjove ting vi kunne lave, eller når vi selv fik en mærkelig ide, så var hun helt med på den og fandt straks den store kasse med kreating frem.

Derfor valgte jeg at nu var det ved at være på tide at jeg introducerede ungerne for en skattejagt.

Inden jeg gik igang med skattekortet, så var jeg listet ud i haven med en bøtte hvor jeg havde puttet lidt lækkert i. Den begravede jeg i midten af vores sandkasse og så listede jeg ind igen.

Så fandt jeg et stykke papir, mine farveblyanter og så gik jeg igang med at tegne. Ikke ret pænt, men det skulle bare gå stærkt for de var ikke i det bedste humør.

Der gik ikke lang tid før de opfattede at jeg havde gang i et eller andet, så det satte lidt ekstra pres på mig hehe.

Målet var at vise dem at de skulle gå igennem havelågen, hen til vores kurv med bolde, boldene skulle alle løftes hen i vores sansegynge, derefter skulle de rende over til legehuset og finde en skovl hver, og så til sidst skulle de grave skatten op i midten af sandkassen.

Havde jeg haft bedre tid, så havde jeg printet lidt opgaver og puttet dem i fryseposer som jeg så havde gemt ved de forskellige poster men som sagt, så var jeg i et mindre tidspres.

Tjek videoen og se hvordan jeg lavede skattekortet, og efter guiden så kan i se hvordan vores skattejagt den gik.

God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *