
Skema med bonusser til ungerne // Gratis download
På skemaet er der små ting som:
– Selv tage overtøj på eller med lidt assistance
– Putte det beskidte tøj i vasketøjskurven
– Være glad. (Man skal være en god bror/søster/ven og at man skal bruge sine ord)
– Gå i seng når det bliver sagt og ikke begynde og lege vilde dyr efter man er puttet
Hvad betyder “Vær glad feltet” på skemaet?
Det her skema hjælper mig til at visualisere for ungerne hvad det er jeg gerne vil have dem til. Det er alt sammen ting de allerede kan og har gjort længe. De tror bare ofte ikke selv tror på de kan selvom de ikke giver det et forsøg.
Vi kender vel alle situationen om morgenen hvor ungerne ligger som en død sild på gulvet imens de messer “Mor jeg kan ikke finde ud af det”, på trods af de gjorde det uden problemer hver dag i ugen før. Det her skema har givet mine en lyst til at prøve selv og derfor en større selvfølelse. Frem for jeg skal gøre det hele for dem, så kan jeg nøjes med at assistere dem. De smider også selv tøj til vask, og så er de begyndt at rende hen til skemaet og selv afkode hvad de mangler at gøre for at få “fuld hus” i krydser – De ved nemlig at når man har nok, så må man få 20 – 30 minutter med min tablet og den får de ellers ikke lov til at bruge normalt.
Husk at vi alle er forskellige
Vi har kørt med skemaet i en lille måned nu, og det virker rigtig godt og niveauet af frustrationer er kommet ned i husstanden. Alt i alt er jeg fan af at kunne opfordre til selvstændighed og opdrage dem uden at skulle skælde ud osv.
Gratis download!
Hvis du også vil prøve det, så kan du gå over på min “GRATIS!” side, der kan du downloade skemaet i 4 forskellige farver. Ellers er der en million forskellige andre på pinterest her
God fornøjelse!


