Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk
Alle indlæg,  Boligindretning,  GRATIS!

Badeværelses makeover

Nu blev det tid til en badeværelses makeover budget style!

Tilbage i April flyttede jeg sammen med min kæreste i et fint lille hus som kunne rumme os, og vores tilsammen 6 børn. Det er dejlig lyst og i ret god stand. Der er dog nogen rum som har haft brug for en hjælpende hånd når det kommer til følelsen af hjem og hygge.

Et af de rum var det store badeværelse. Det er det badeværelse som jeg selv og de fleste af ungerne bruger mest. Ja det er også ofte den de fleste gæster foretrækker fordi det andet er lidt trangt.

Når man kom ind på det store så så det fint nok ud, men jeg manglede virkelig hygge og følelsen af “Her er det dejligt at være”. Derfor valgte jeg at give rummet en budget makeover og forhåbentligt løse problemet med meget få midler.

Før badeværelses makeover:

Jeg har desværre ikke andre billeder der fra, men væggene og vindueskarmen var tomme og så var der et sort bruseforhæng oppe da vi flyttede ind. Det skiftede jeg hurtigt til et hvidt et sådan det ikke var så mørkt at stå der inde når man var i bad.

Badeværelse makeover før billede - Madebynetha.dk
Billedet fra salgsopstillingen inden vi lejede huset

Jeg tog en tur i Jysk og købte en ny sæbedispenser, tandbørstekrus og en bøtte med låg til tøsens hårelastikker. Jeg havde også en gammel sort kurv som kunne bruges til at opbevare de hårprodukter som de store piger måtte bruge af når de var her. Sådan kan jeg have mine andre ting i fred hehe. Teenageres du ved.

Udover det tog jeg i Jem & fix for at købe en enkelt bogkasse som skulle bruges til ekstra toiletpapir og som hylde. Der blev også købt en ekstra loftlampe Før var der ikke andet lys end de to lamper på hver side af spejlet og det er simpelhen ikke nok til os tøser. Man skal jo kunne lægge makeup på alle tidspunkter af døgnet hehe.

Vi havde i forvejen planlagt en tur i IKEA, så der snuppede jeg lige en lille ramme og en kunstig plante. Jeg havde i forvejen en lykkebambus som passede rigtig godt ned i kurven med hårprodukter.

 

Billeder lånt fra: Ikea.dk, Jemogfix.dk og jysk.dk
Billeder lånt fra: Ikea.dk, Jemogfix.dk og jysk.dk

Budgettet lyder på:

Sæbedispenser 30 kr
Bøtte med låg 17 kr
Tandkrus 20 kr
Bogkasse 78 kr
“Fiskbo” ramme 30 x 40 cm 25 kr
“Fejka” kunstig plante 49 kr
“Persillade” Urtepotteskjuler 19 kr
Nordlux ufo plafond 87 kr

I alt: 325 Kr

 

 

Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk
Gratis plakat fra bog & ide’s hjemmeside

Nu skulle jeg bare have fundet noget og putte i rammen på badeværelset, og da vi allerede har et diskret sommerfugle tema i hele huset så var det helt perfekt da jeg faldt over denne blå sommerfugle plakatBog & Ide’s hjemmeside man kunne downloade gratis. De har også en rigtig flot en i grøn.

Det printede jeg ud på fotopapir her hjemme, men har du ikke en printer tilgængelig, så kan man som oftest printe på alle offentlige biblioteker til et par kr pr, print. Er du meget kreativ kan du tegne noget selv eller skrive et fedt dekorativt citat. Kig evt. på pinterest for inspiration.

Måske kan det endda være der er en af mine gratis plakater som du kan bruge. Se dem her på min GRATIS! side.

 

Det færdige resultat:

Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk
Duftlys fra Netto til 20 kr, og hjemmelavede toilet bomber i en krukke fra genbrug

Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk Badeværelses makeover - MadebyNetha.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *